Skip to content back to nav
 
 

Syreskader

Erosioner1.jpg

Vi ser flere og flere børn og unge med syreskader på tænderne

Hvordan opstår syreskader

Syreskader/erosioner opstår, når man drikker eller spiser syreholdige produkter for tit. Det kan f. eks. være sodavand, juice, saftevand, frugt og syrligt slik.
Der ses også syreskader, hvis man har hyppige opkastninger, f. eks. ved spiseforstyrrelsen bulimi.                         

Hvis tænderne ofte udsættes for denne syre vil det yderste lag af tanden (emaljen) fortyndes, og tænderne kan også blive meget kuldefølsomme. 
Risikoen for syreskader bliver større, hvis du indtager de syreholdige produkter flere gange dagligt. Flasker med skruelåg kan få dig til at tage små mundfulde af en drik over lang tid og dermed udsætte dine tænder mange gange for syrepåvirkningen.
På den måde kommer dine tænder faktisk til at ligge i et "syrebad", og det er skadeligt. 

Det er især unge, der bliver ramt af skaderne, fordi mange drikker sodavand eller lignende i løbet af dagen.
I Egedal Kommune er der set børn helt ned til 10-årsalderen med syreskader på tænderne. En undersøgelse fra Århus Kommune har vist, at omkring 15% af de 14-16 årige har syreskader.

Syreskader kan være svære at se. Hvis du drikker mange læskedrikke, kan du altid spørge din tandlæge til råds.

Hvordan kan jeg undgå syreskader

Tandemalje der er ætset væk, kan ikke gendannes. Derfor er det vigtigt at følge nedenstående råd for at undgå omfattende behandling senere i livet:             

  • Begræns indtaget af sodavand, saft og juice (også de sukkerfrie produkter).
  • Drik vand og mælk.
  • Hav læskedrikken i munden så kort tid som muligt, og drik gerne med et sugerør så væsken ikke rammer tænderne. Undgå mange små slurke over lang tid, og skyl ikke væsken rundt i munden.
  • Skyl munden med vand, når tænderne har været udsat for noget surt. Drik læskedrikken i forbindelse med et hovedmåltid, hvor maden virker neutraliserende.
  • Lad være med at børste tænder lige efter, du har drukket læskedrikke, spist noget syrligt eller kastet op - det sliber yderligere tandemalje væk! Skyl munden med vand i stedet og gem tandbørstningen til senere.                                                                          

Opkastning

Der kan være forskellige grunde til, at man kaster op, f. eks. sygdom.         

For at forebygge syreskader på tænderne, bør man skylle munden i vand efter opkast og tidligst børste tænder 20 min. efter for at undgå slid på emaljen.

Skyldes opkastningerne spiseforstyrrelsen bulimi, er det vigtigt at søge hjælp.
Tal med din tandlæge, sundhedsplejerske eller kontakt Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade.

 

 

 


 
 
Administrationen

Præstegårdsvej 30

3660 Stenløse

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: tandadm@egekom.dk

Stenløseklinikken

Præstegårdsvej 30

3660 Stenløse

Tlf.: 72 59 78 40

Email: stenloesetand@egekom.dk

Ølstykkeklinikken

Bækkegårds Plads 1

3650 Ølstykke

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: oelstykketand@egekom.dk

Smørumklinikken

Flodvej 89

2765 Smørum

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: smoerumtand@egekom.dk