Skip to content back to nav
 
 

Frit valg

Erantis forår.jpg

Frit valg af tandpleje

Valgmuligheder for 0 - 15 årige

Børn og unge 0-15 år kan vælge om de vil gå til tandlæge på en kommunal klinik eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Den kommunale tandplejeordning er vederlagsfri. Der ydes tilskud på 65 % af udgifterne til forebyggende og behandlende tandpleje i privat regi. Serviceniveauet og indkaldeintervallet er ens uanset hvilken ordning, man vælger. 

Regler for tandlægeskift til privat praksis:
  • Du skal kontakte den kommunale tandpleje for at få tilsendt en udmeldelsesblanket. 
  • Du skal udfylde, underskrive og sende en udmeldelsesblanket til den kommunale tandpleje, før du kan skifte til en privat tandlæge. 
  • Du kan først få behandling hos en privat tandlæge, når vedkommende har modtaget skriftlig kontrakt fra den kommunale tandpleje. 
  • Ydelser, der ikke er en del af overenskomsten, kan først iværksættes efter godkendelse fra den kommunale tandpleje. 
  • Hvis barnet eller den unge er i gang med et behandlingsforløb i Egedal Kommunale Tandpleje, kan den kommunale tandpleje beslutte, at den igangværende behandling færdiggøres, inden der vælges et andet tilbud. Dette kan fx være tilfældet ved en allerede påbegyndt tandreguleringsbehandling. 
  • Har barnet eller den unge skiftet behandlingstilbud, kan den kommunale tandpleje beslutte, at der ikke på ny kan skiftes tilhørsforhold, før der er gået 1 år efter seneste skift.

 

Valgmuligheder for 16- og 17- årige:

Unge på 16 og 17 år kan vælge, om de vil gå til tandlæge på en kommunal klinik eller hos en privatpraktiserende tandlæge. Begge ordninger er vederlagsfri. Serviceniveauet og indkaldeintervallet er ens uanset hvilken ordning, man vælger. 

Regler for tandlægeskift til privat praksis:

  • Du skal kontakte den kommunale tandpleje for at få tilsendt en udmeldelsesblanket. 
  • Du skal udfylde, underskrive og sende en udmeldelsesblanket til den kommunale tandpleje, før du kan skifte til en privat tandlæge. 
  • Du kan først få behandling hos en privat tandlæge, når vedkommende har modtaget skriftlig kontrakt fra den kommunale tandpleje. 
  • Ydelser, der ikke er en del af overenskomsten, kan først iværksættes efter godkendelse fra den kommunale tandpleje. 
  • Hvis barnet eller den unge er i gang med et behandlingsforløb i Egedal Kommunale Tandpleje, kan den kommunale tandpleje beslutte, at den igangværende behandling færdiggøres, inden der vælges et andet tilbud. Dette kan fx være tilfældet ved en allerede påbegyndt tandreguleringsbehandling. 
 
 
Ølstykkeklinikken

Bækkegårds Plads 1

3650 Ølstykke

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: oelstykketand@egekom.dk

Smørumklinikken

Flodvej 89

2765 Smørum

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: smoerumtand@egekom.dk

Administrationen

Bækkegårds Plads 1

3650 Ølstykke

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: tandadm@egekom.dk