Skip to content back to nav
 
 

Tænder med "plettet" emalje

Hypoplasi fortand

10-20 % af alle børn har én eller flere tænder med det vi kalder for "plettet emalje", og som på fagsprog hedder emaljehypoplasier.

Hvad er en emaljehypoplasi?

Det rammer meget hyppigt 6-årstænderne, men kan ramme alle tænder herunder også mælketænder.

Den "plettede" emalje opstår under tandens dannelse i kæben og skyldes derfor ikke dårlig tandbørstning e.l.

Tanden bryder frem med defekter i emaljen og har ofte "pletter" der er gullige, brunlige eller hvidlige. Denne emalje har en ringere hårdhed i forhold til normal emalje og derfor ses ofte et forøget slid eller ligefrem brud på emaljen.

Tænderne kan være følsomme for koldt og varmt, og der er en forøget risiko for at der kommer hul (caries) i tanden. Grundig tandbørstning med fluortandpasta 2 gange dagligt samt begrænsning af søde sager er derfor ekstra vigtigt ved de "plettede" tænder.

På tandklinikken kan vi reparere tanden med en plastfyldning, hvis der er knækket noget af, eller den er meget følsom.

Billede: Tandlægeforeningen

 

 
 
Ølstykkeklinikken

Bækkegårds Plads 1

3650 Ølstykke

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: oelstykketand@egekom.dk

Smørumklinikken

Flodvej 89

2765 Smørum

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: smoerumtand@egekom.dk

Administrationen

Bækkegårds Plads 1

3650 Ølstykke

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: tandadm@egekom.dk