Skip to content back to nav
 
 

Delprotese og tandhygiejne

Delprotese

Delprotese og egne tænder

Når protesen skal rengøres, er det er god ide at fylde lunkent vand i vaskekummen. Så lander protesen blødt, hvis den tabes. Børst alle protesens flader. Bøjlerne børstes grundigt med en velegnet protese- eller neglebørste. flydende sæbe kan benyttes, og der skylles grundigt efter. Derefter børstes slimhinderne i munden blidt.

Egne tænder børstes grundigt med tandbørste og fluortandpasta. Hvor det er muligt kan flaskerenser benyttes. 

Enkeltstående tænder børstes med spidsen af børsten eller ved at børste på tværs af tandrækken. Metoden vil blive demonstreret i forbindelse med undersøgelsen. 

Protesen og tænderne børstes grundigt 2 gange dagligt. (Helst morgen og aften).

Endvidere er det en god ide at skylle mund og protese med vand efter hvert måltid. Derved fjernes madrester, som altid sætter sig på tænderne og langs protesekanterne. 

For at skåne mund og slimhinder er det bedste at sove uden proteser i munden.

Proteser misfarves ofte af det, man spiser. Tandsten ses også hyppigt på protesen.

Misfarvede proteser

1-2 tsk. Bio-tex opløses i et glas vand. Protesen lægges heri natten over. Protesen børstes og skylles grundigt næste morgen. 

Tandsten

Protesen lægges i et glas, halvt vand, halvt eddike - natten over. Tandstenen er nu blød og kan skrabes af med en træ - eller plastikpind. Undgå at skrabe med noget, der ridser.

 
 
Ølstykkeklinikken

Bækkegårds Plads 1

3650 Ølstykke

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: oelstykketand@egekom.dk

Smørumklinikken

Flodvej 89

2765 Smørum

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: smoerumtand@egekom.dk

Administrationen

Bækkegårds Plads 1

3650 Ølstykke

Tlf.: 72 59 78 40

Mail: tandadm@egekom.dk